Hvad er kørselsgodtgørelse?

Kørselsgodtgørelse bliver også kaldt for kørepenge, kørselspenge, kilometerpenge, kørselstakst og befordringsgodtgørelse. Så hvis du leder efter en forklaring eller satserne på de begreber, er du altså kommet til det rette sted.

15.10.2021

Hvad er kørselsgodtgørelse?

Kørselsgodtgørelse er, når din arbejdsgiver dækker nogle af de udgifter, du har i forbindelse med transport i arbejdstiden. Hvis du for eksempel bruger din private bil til erhvervsmæssig kørsel, vil udgifter til blandt andet brændstof, vedligeholdelse, og forsikring kunne dækkes skattefrit af arbejdsgiver. 

Kørselsgodtgørelse bliver også kaldt for kørepenge, kørselspenge, kilometerpenge, kørselstakst og befordringsgodtgørelse. Så hvis du leder efter en forklaring eller satserne på de begreber, er du altså kommet til det rette sted.

I dette blogindlæg får du svar på:

  • Hvad er erhvervsmæssig transport?
  • Kørselsgodtgørelse satser
  • Hvad er forskellen på kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag?
  • Kørselsgodtgørelse for selvstændige og enkeltmandsvirksomheder

Skema: Kørselsgodtgørelse satser 2021

I skemaerne nedenunder finder du satserne for kørselsgodtgørelse i 2021.

 

Kørsel med privat bil eller motorcykel

Til og med 20.000 km/år*

3,44 kr./km

Mere end 20.000 km/år*

1,90 kr./km

*Grænsen på 20.000 km/år gælder pr. arbejdsgiver.

Eksempel på beregning af kørselsgodtgørelse med privat bil eller motorcykel:

Du kører 27.000 km i forbindelse med dit arbejde på et år. Du er derfor berettiget til kørselsgodtgørelse, som kan udregnes på følgende måde: 

De første 20.000 km kan godtgøres med 3,44 kr. pr. km.

  • 20.000 * 3,44 = 68.800 kr.

Alle kilometer efter de første 20.000 kan godtgøres med 1,90 pr. km. I eksemplet har vi kørt 7.000 km efter de første 20.000 km. 

  • 7.000 * 1,90 = 6.998 kr.

Du er altså berettiget til 75.798 kr. i kørselsgodtgørelse.

Kørsel med privat cykel, knallert og knallert 45 (EU-knallert)

Ingen grænser for km/år

0,54 kr./km

Eksempel på beregning af kørselsgodtgørelse med privat cykel, knallert eller knallert 45:

Lad os sige, at du igen har kørt 27.000 km på et år i forbindelse med arbejdet. Denne gang har du brugt din knallert, og du har derfor ret til en lavere godtgørelse. 

  • 27.000 * 0,54 kr. = 14.580 kr. 

Du er altså berettiget til 14.580 kr. i kørselsgodtgørelse.

Ovenstående beregninger er baseret på SKATs officielle satser for 2021.

Udregn din kørselsgodtgørelse automatisk med GPS og få overført kørslen direkte på lønsedlen med TimeMap

Hvilke udgifter dækker kørselsgodtgørelsen?

Kørselsgodtgørelse dækker følgende udgifter:

  • Benzin
  • Vedligeholdelse
  • Vægtafgift
  • Afskrivning
  • Finansiering
  • Forsikring

Kørselsgodtgørelse dækker ikke følgende udgifter:

  • Færgebilletter
  • Motorvejsafgifter
  • Broafgifter
  • Parkering

Hvad er erhvervsmæssig kørsel?

Før du kan få ret til skattefri kørselsgodtgørelse, skal din transport kunne klassificeres som erhvervsmæssig kørsel. Helt konkret er erhvervsmæssig kørsel:

  • Kørsel i eget køretøj mellem bopæl og arbejdsplads i højst 60 dage over 12 måneder - også kendt som 60 dages-reglen. Læs mere om denne længere nede
  • Kørsel i eget køretøj mellem forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • Kørsel i eget køretøj inden for samme arbejdsplads

Som du nok har fanget, er den vigtigste detalje, at du kører i dit eget køretøj. 

60 dages-reglen

Ved kørsel mellem bopæl og arbejdsplads har du kun ret til skattefri kørselsgodtgørelse i op til 60 dage om året. Det skyldes, at en arbejdsplads anses for fast, når du besøger den mere end 60 dage om året.

Kørselsgodtgørelse er nemlig ikke en godtgørelse af din daglige transport mellem bopæl og faste arbejdsplads - her er der snarere tale om kørselsfradrag (befordringsfradrag). 

Hvis du har flere arbejdsgivere og arbejdspladser, betyder det dog også, at du har ret til kørselsgodtgørelse flere gange (selv inden for samme år). Hvis du for eksempel har ret til 60 dages kørselsgodtgørelse hos en arbejdsgiver, men i samme periode bliver ansat af en ny arbejdsgiver, vil din 60 dages-cyklus begynde forfra. På den måde er godtgørelsen bundet op på din arbejdsgiver og arbejdsplads.

Læs mere om 60 dages-reglen på SKATs hjemmeside.

Kørselsgodtgørelse for selvstændige og enkeltmandsvirksomheder

Er du selvstændig har du også ret til kørselsgodtgørelse. Du kan enten modtage et beløb svarende til satserne, eller du kan vælge at trække udgifterne fra svarende til satserne.

Der er forskellige regler alt afhængig af virksomhedsformen, og om du anvender virksomhedsskatteordningen eller ej.

Regler ved personligt ejet virksomhed

Ved personligt ejet virksomhed skelner man mellem, om du anvender virksomhedsskatteordningen eller ej.

Hvis du ikke anvender virksomhedsskatteordning

Du kan hermed ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse. Du kan i stedet trække udgifterne fra i din personlige indkomst. 

Hvis du anvender virksomhedsskatteordning

Står bilen som ejet af virksomheden, har du ikke ret til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, idet bilen ikke er privat.

Står bilen i dit eget navn, har du ret til at få refunderet udgifterne skattefrit.

Regler ved virksomhed drevet som selskab

Du betragtes som lønmodtager for selskabet, og du kan derfor få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. 

Skal jeg betale skat af min kørselsgodtgørelse?

Der kan både være situationer, hvor du betale skat af din kørselsgodtgørelse, og situationer hvor du ikke skal. Ved de satser der er nævnt ovenfor, er der tale om skattefri kørselsgodtgøreles. Det skyldes at at kørselspengene er blevet beregnet ud fra, hvor mange kilometer der rent faktisk er kørt som erhversmæssig kørsel.

Man kan nemlig også vælge at virksomheden udbetaler et fast beløb i kørselsgodtgørelse, men så er det ikke skattefri. Så bliver det nemlig betragtet som en del af lønnen, og derfor noget som der skal betales skat af. Det samme gælder, hvis du i din egen virksomhed vælger at sænke egen løn, for at få udbetalt kørselsgodtgørelse.

Du skal også være opmærksom på din stilling, når det kommer til om du skal betale skat af din kørselsgodtgørelse eller ej. Hvis du modtager B-indkomst, er det eksempelvis ikke muligt at få skattefri kørselsgodtgørelse. Men hvis du modtager A-indkomst, kan du godt få skattefrie kørselspenge. Ligeledes du kan du få skattefrie kørselspenge, hvis du arbejder frivilligt uden løn.

Hvis du i forbindelse med dit arbejde skal på videreuddannelse eller efteruddannelse, skal du også være opmærksom på reglerne. For hvis du skal på efteruddannelse, kan du også få skattefri kørselsgotdgørelse, hvis efteruddannelsen er i din virksomheds interesse. Men hvis du skal på videreuddannelse, hvor du opgraderer din nuværende uddannelse, vil der være tale om skattepligtig kørselsgodtgørelse.

Således kan det altså være en smule kompliceret med de forskellige regler om kørselsgodtgørelse, men vi håber at du er blevet klogere at læse dette blogindlæg. Du kan læse mere om andre regler om kørselsgodtgørelse på SKATs hjemmeside

Du er også mere end velkommen til at udforske vores blogunivers, hvor vi bl.a. også har skrevet om fordele og ulemper ved hjemmearbejde, samt hvordan man opnår en god ‘work-life balance’.

Automatisk dokumentation af kørselsgodtgørelse med TimeMap

Dokumentation af kørselsgodtgørelse kan være en besværlig ting at holde styr på. Se SKATs hjemmeside for de mange forhold, man skal være opmærksom på i forhold til dokumentation. 

Med TimeMap kan du nemt og hurtigt beregne din kørselsgodtgørelse. Indtast blot start-/slutadresse og distancen udregnes automatisk. Med Mobil App’en kan GPS’en bruges så du slipper for at indtaste noget. Kørsel overføres til jeres lønsystem efter godkendelse.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne, eller skriv dig op til en prøveperiode her.